Kære du 🤍
Vi glæder os til igen at åbne rummet og invitere dig ind til en nærværende og stemningsfuld aften i kontakt med energierne omkring os. Nu hvor vi er færdiguddannede, mærker vi et stort kald til fortsat at samle mennesker i trygge og jordnære rammer – med plads til fordybelse, ro, kontakt og lys.
Denne aften tager vi udgangspunkt i lyset – både det omkring os og det, vi bærer indeni. Vi går ind i en ny sæson med sommer, varme og længere dage, og ønsker at skabe et rum, hvor vi sammen kan mærke, udforske og give plads til det lys, vi hver især bærer i os selv.
Måske handler det om:
✨ Hvad vi holder skjult
✨ Hvilket indre lys der længes efter mere plads
✨ At turde stå frem uden at dæmpe sig selv
Vi vil arbejde med energien i solar plexus – centrum for passion, livskraft, intuition og skaberkraft – og mærke ind i spørgsmålet:
Hvad tænder mit lys?
Aftenen faciliteres af Louise Filtenborg, Katrine Laustsen og Simone Staal, og vil rumme både clairvoyante budskaber, afdødekontakt, healing og meditation — med plads til fordybelse, energi og indre forbindelse.
PROGRAM FOR AFTENEN
✨ Velkomst & grounding
✨ Guidet fælles meditation
✨ Lysritual — vi tænder hver især et lys med en intention eller tanke til en afdød
✨ Platform med clairvoyante budskaber og afdødekontakt
✨ Kort pause med snacks & drikke
✨ Healing / breathwork med fokus på varme, energi og indre lys
✨ Afrunding og lukning af rummet
Vi holder et kærligt, respektfuldt og trygt rum, hvor budskaberne formidles med ærlighed, intuition og ydmyghed. Der kan ikke garanteres personlig kontakt, da vi arbejder med det, der naturligt træder frem i energien.
Du er meget velkommen til at tage en ven eller veninde med, hvis du ønsker at dele oplevelsen med én, du holder af 🤍
PRAKTISK INFORMATION
Tid: 18.00 – 20.30
Sted: Theklavej 47, Selskabslokale, København NV
Der vil være skiltning, så det er nemt at finde frem.
Der er 12 pladser denne aften, som fordeles efter først-til-mølle-princippet.
Din plads er sikret, når beløbet er overført til 26226602.
Hvis du mærker et kald til en aften med nærvær, energi, forbindelse og lys, glæder vi os til at dele rummet med dig 🌙
Kærlig hilsen
Louise, Katrine & Simone
